
Rytmisk sammenspil
Funk, rock, pop, jazz, elektronica og alt det midt imellem. Her handler det om at spille. Vi præsenterer dig for en masse forskellige musikgenrer, og i løbet af året vil du få udvidet din musikalske horisont og samtidig bliver du super god til at spille sammen med andre.
Flere gange om året spiller sammenspilsholdene til en række større koncerter og i den forbindelse arbejdes der også med det at stå på en scene og få musikken ud over scenekanten.
Der er undervisning i rytmisk sammenspil 4 lektioner om ugen.


