På Klejtrup Musikefterskole tilbyder vi en række fag, hvoraf nogle er obligatoriske og nogle er valgfrie.


Musiklinierne:

Valg mellem klassisk, folkemusik (fra 12/13) og rytmisk linie.

Eleverne vælger allerede ved indskrivning til skolen mellem rytmisk og klassisk linie. Valget bekræftes ca. et halvt år før skolestart ved et arrangement for nye elever (første lørdag i april). Ved denne lejlighed spiller eller synger alle eleverne til en orienteringsprøve - ikke optagelsesprøve. Hensigten med prøven er at få et overblik over elevernes niveau inden skolestart, for dermed bedre at kunne tilrettelægge undervisningen inden første undervisningstime.

Indholdet er musikalsk grundtræning, teori, hørelære, sammenspil, instrumentkendskab, koncerter og musikalsk formidling.

Der er undervisning på linieholdet 2 gange om ugen i 1½ time.

Klassisk linie:

KME tilbyder undervisning i klassisk musik. Musik fra perioden ca. 1700-1900 prioriteres højest, men derudover kan folkemusik og andre stilarter også indgå i sammenspilsundervisningen.

Undervisningen på klassisk linie indeholder sammenspil (kammermusik), teori, hørelære og musikhistorie. Holdstørrelsen er på godt 20 elever og 3 lærere er knyttet til holdet.

Formålet med undervisningen i sammenspil er at styrke elevernes individuelle musikalske udvikling. Sammenspil foregår fortrinsvis i små grupper, men af og til laves også større sammenspilsgrupper - eksempelvis halvdelen af holdet.

Vi lægger vægt på, at lære eleverne om øveteknik og musikalsk opmærksomhed, så de bliver i stand til selv at arbejde med musikken. Der er ikke tale om soloundervisning - her henvises til den individuelle undervisning, som eleverne også har mulighed for at deltage i (mod ekstra betaling). - Dette betyder, at eleven skal have visse færdigheder på sit hovedinstrument, samt et grundlæggende nodekendskab, for at få det optimale udbytte af linieholds-undervisningen. Ligeledes er det en fordel, hvis eleven holder af at synge.

Formålet med undervisningen i teori og hørelære er at opbygge de grundlæggende teoretiske kundskaber - herunder pulsfornemmelse - så eleven er bedre rustet til sammenspilsundervisningen.

Gennem undervisning i musikhistorie er det tanken at give eleverne et vist overblik over det historiske forløb i den vesteuropæiske musik indtil ca. 1900, og derved give dem mulighed for at sætte de værker, de selv spiller, ind i en større sammenhæng.

Hvert forår drager klassisk linie på en lille turné, hvor eleverne spiller en række koncerter. At spille for andre er vigtigt - herigennem lærer man at stå på scenen og afprøve sin musikalske kunnen. Af samme grund spiller linieholdet af og til for hinanden eller for skolens øvrige elever.

Folkemusik linie:

Fra skoleåret 2012/13 starter der en hel ny musiklinje på Klejtrup Musikefterskole:

Med lærerkræfter udefra og med en lærer, der har fingeren på pulsen og er kendt og aktiv på den danske folkemusikscene, vil vi, som én af de få efterskoler i landet, samle de af jer, der brænder for netop denne genre.

I vil komme til at prøve kræfter med både den traditionelle og den eksperimenterende folkemusik, og sammen med skolens øvrige elever, vil I få mulighed for at kaste jer ud i mange forskellige ”cross-over” -sammenhænge i grænselandet mellem de forskellige musikgenrer.

For at få mest ud af det, er det vigtigt, at du kan spille på dit hovedinstrument. Til gengæld er nodekendskab ikke en forudsætning.

Klejtrup Musikefterskole har et meget levende musikmiljø både i undervisning og i fritid.
Der er flere store elevkoncerter året igennem, og ét af højdepunkterne er den årlige turné i foråret, hvor linjeholdene tilrettelægger deres egen tur med koncerter forskellige steder i landet. Og det vil naturligvis også komme til at gælde for folkemusiklinjen.

Så der er ikke bare tale om musik i øve-rummet, men i høj grad også musik ud over scenekanten.

Rytmisk linie:

Den rytmiske linie tager udgangspunkt i rytmisk sammenspilsundervisning. Eleverne er inddelt i rytmiske liniehold med 2 lærere pr. ca. 22 elever.

I undervisningen bliver eleverne præsenteret for forskellige genrer indenfor den rytmiske musik. Hensigten er at lære eleverne at være åbne overfor musik de ikke nødvendigvis har kendskab til i forvejen og hermed udvide elevernes musikalske horisont.

Eleverne lærer primært at spille sammen som et band og i undervisningen lægges der vægt på at styrke deres evne til at arbejde selvstændigt. De får således også mulighed for senere hen på skoleåret at undervise hinanden i mindre grupper, og af den vej tage stilling til de pædagogiske overvejelser der ligger til grund for musikundervisningen.

Mange elever har et hovedinstrument men undervisningen giver også mulighed for at have flere hovedinstrumenter eller prøve at spille på andre instrumenter. Eleverne får på denne måde et bredt instrumentkendskab, og de lærer de basale spilleteknikker på de mest almindelige instrumenter.

På den rytmiske linie indervises der også i grundlæggende musikteori som akkordlære og nodekendskab, (hørelære og rytmisk træning er selvstændige fag der ligger udenfor linieholdets undervisningen).

I løbet af skoleåret afholdes 3 større elevkoncerter på skolen, og eleverne kommer ved disse lejligheder til at spille noget af det repertoire der arbejdes med på linieholdet. I den forbindelse arbejdes der også med et at stå på en scene og få musikken ud over scenekanten. Ud over de større koncerter bliver der jævnligt afholdt "Åben scene", hvor det også er muligt at spille for hinanden.

Turné:

Dette at drage på turné er blevet et vigtigt element i forårets arbejde på linjeholdene. Over 3 dage skal der spilles mindst 5 koncerter med alt
det praktiske, der er forbundet med at turnére. Der skal stilles op, gearet skal afprøves, koncerten afvikles og alt skal pakkes sammen, så
det er klar til næste koncert.

Den sidste koncert i rækken afvikles på skolen, hvor forældre og andre pårørende kan komme.

Eleven vil i løbet af skoleåret få mange andre musiske oplevelser end vi her kan nævne. Udover at komme til at deltage i udarbejdelse af musical, open-air koncert, turnéliv, diverse koncerter i løbet af året, vil "enhver musikers drøm" blive virkeliggjort: at leve sammen med 109
andre musikelskere et helt år. Klejtrup Musikefterskole har endnu ikke en lang historie, og dog kan vi allerede se frugtbare og holdbare
musiksamarbejder, opstået her på skolen.


Rytmisk træning:

Rytmisk træning er et hjælpefag til linieholdene, og foregår på disse. Faget indeholder en lang række rytmiske grundelementer der på sigt gør eleverne til bedre musikere. Der bliver bla. arbejdet med "brugs percussion" (dvs. basale teknikker og stilkendskab), rytmenoder, koordination, pulsfornemmelse og det at blive bedre til at lytte og spille sammen.

Der er rytmisk træning i 1½ time om ugen.

Kor:

Overvejende rytmiske numre. Opvarmning, stemmetræning er en del af indholdet, men først og fremmest skal vi synge mange gode, flotte numre i forskellige sværhedsgrader og med varierrende antal stemmer. Periodevis opførelse af værker for et større publikum indgår i planlægningen. Disse skal styrke sammenholdet og øge fornemmelsen for den fællesskabsfølelse, som er vigtig for vor skole.

Koret er obligatorisk for alle hele skoleåret. Der er korsang i 60 minutter.

Soloundervisning:

Der tilbydes soloundervisning i eget instrument eller sang, dog mod ekstra betaling.

Obligtoriske fag i øvrigt:

Dansk, matematik, engelsk. Disse tre boglige fag skal alle følge på det klassetrin, man er tilmeldt. Fagene fører frem til henholdsvis folkeskolens afgangsprøve og 10. klasseprøven.

Fagenes formål er uddybet i undervisningsplanen - se evt. denne.

Endvidere er tysk, fysik/kemi, biologi, geografi, historie, samfundsfag og kristendomskundskab også obligatoriske fag for elever på 9 årgang.

Valgfrie fag:

Tysk og fysik er de boglige valgfrie fag. De kan vælges af de elever på 10. årgang, som kan begrunde deres valg udfra deres handleplan. (Fagene er obligatoriske i 9 klasse).

Derudover byder vi på en bred vifte af valgfag, der veksler. Eksempelvis kan det være: rytmisk kor, guitar/klaver for begyndere, sammenspil i diverse forskellige stilarter og instrumentsammensætninger, værksted med mulighed for at udfolde sig indenfor tegning, maling, læderarbejde, skulptur og meget andet, sport, som f.eks. fodbold, volleyball, gymnastik m.m., teknik (lys, lyd, mix), dans (samba, salsa, funk o.lign). Dertil kommer forskellige teoretiske fag såsom filosofi og samfundsfag.

Musik og .... fagene

Mellem de obligatoriske og de valgfrie fag ligger "musik og - fagene": Når musikken sættes sammen med andre musiske områder opstår ny inspiration, hvilket også afspejler sig i fag vi kalder "Musik og - fag". Hvor lyrik, teater, bevægelse og billedkunst fletter sig sammen med musikken.

Med afsæt i elevernes naturlige interesse for musikken, ønsker vi at skabe og udvikle forståelse for andre kunstneriske sprog/udtryksformer. I "musik og formidling" indgår eleven i en gruppe, ofte af ganske få elever, der støttet af deres musiklærer, selv planlægger og udfører undervisning af skoleelever/børnehavebørn i omegnen. Af "Musik og- fagene" skal vælges ét i første semester.

I løbet af året har skolens vejledere samtaler med alle elever enkeltvis. I første samtalerunde, oktober - november uddeles et uddannelseshæfte/ uddannelsesbog, som er udarbejdet af skolevejlederen. Hæftet udfyldes af eleven og bruges ved samtalerne.

I januar/ februar vil der blive tilbudt en ny samtale med vejlederne, hvis der er behov for det. I samme periode vil der blive orienteret om de ansøgningsskemaer og uddannelsesplaner, der skal anvendes og udfyldes, når eleverne ansøger om optagelse på en ungdomsuddannelse. Skolevejlederens samtaler med eleverne følges op af kontaktlærerne, således at vi sikrer os at alle aspekter bliver belyst, og eleven får en grundig orientering og vejledning om hvad der videre kan/skal ske. Senest den 15. marts skal skolevejlederen sikre, at alle ansøgningsskemaer og uddannelsesplaner er returneret til skolen og korrekt udfyldt og skal sørge for den videre forsendelse til de pågældende ungdomsuddannelser. Vejlederen står for indberetningerne til ministeriet og til elevens hjemkommune gennem de lokale UU-centre. Endvidere skal vejlederen sørge for at skolen råder over relevant informationsmateriale om de forskellige ungdomsuddannelser. Endelig skal vejlederen sørge for at skolens øvrige lærere bliver informeret om elevens uddannelsesønske.

Oversigt over gennemsnitskarakterer findes på dette link.