Forældre fortæller

Vi lader forældrene tale

Her kan du læse fra forældre, som har været præcis, hvor jeres familie er. Dyk ned i alle udtalelser, og tag fat i os, hvis KME kunne være det rette match for jer.

  • En helt fantastisk skole og de skønneste lærer, der møder de unge mennesker, hvor de er. Alt i musikudstyr og yderst kompetente musik-faglige lærer. Dette efterskoleår har både udviklet vores datter og os som forældre. Vi har lært at give slip og overlade vores datter til selv at løse udfordringer eller lade andre voksne hjælpe. Det har været et personligt meget udviklende år for vores datter. Mange fede arrangementer hele året igennem og en kanon rejse til Jerez. Vi har kun tak og ros at sende til jer.

    I er så fantastiske til at skabe fællesskab, sammenhold og passe godt på vores unge mennesker. Tak for al det gode relationsarbejde, omsorg og glæde I bringer til musik

    FORÆLDER · 2025-2026
  • Jeg har netop siddet og kigget bevæget på dagens billeder fra Klejtrup her i den sidste skoleuge og dvælet ved et af min søn, der står og smiler stort, og det slår mig, at det er, som om hans medfødte smilehuller helt fysisk har vokset sig større dette efterskoleår. Jeg skal gøre mig meget umage for at skrabe noget frem, I i hans tilfælde kunne have gjort bedre, og selv hvis jeg fandt noget, ville det være af mindre betydning. Dette år har givet ham mere, end både han og jeg har turdet drømme om var muligt, og jeg har kun ros tilovers for jeres måde at drive skole på. Udfordringer, regelbrud, glæder og sorger er blevet håndteret konstruktivt. Meddelelser og opdateringer fra jer til forældrene har været enormt informative. Han har fungeret upåklageligt. Og kontaktlæreren har gjort det fremragende. Jeg har set min dreng vokse i jeres rammer, og jeg er selv vokset ved at bevidne det. Tusind tak.

    FORÆLDER · 2025-2026
  • KME er de bedste i Danmark til deres niche - musikefterskole. Et sprængfyldt og tætpakket efterskole år med musik og events på programmet, gør at de unge danner sin erfaringer med scenelivet, hvad enten det er på et instrument eller med sang og boostes med selvtillid. Det har været en fornøjelse at se musikken vokse i løbet af året. I starten måske lidt genert og til sidst stå i parken foran 45.000 mennesker og fyre en af sang af der stadig giver gåsehud, bare jeg tænker på den. Måden i går til opgaven på vidner om jeres dedikation for at arbejde med unge mennesker, med unge spirende musiske talenter og med musikken i midten, den måde som i binder fælleskaber sammen på er unikt og inspirerede.

    FORÆLDER · 2023-2024
  • I er SÅ gode!! Imponerende højt niveau for undervisning, trivsel og oplevelser. TAK for at tage hånd om vores søn. Tak for at udfordre ham.

    Tusind tak for et fantastisk godt år med fordybelse i musik, klassisk efterskoledannelse og fællesskab. Turen til Jerez var fuldstændig forrygende og den bedste tur, han nogensinde har været på. Han fremhæver også koret som noget af det bedste ved året. Tusind tak for alt det, I gør.

    Dygtige, engagerede voksne. Gode trygge, rammer og godt udstyr. God skole/hjem kommunikation. Gode initiativer, fantastisk fællesskab.

    Vi har været meget tilfredse med efterskoleåret, og vores unge menneske har fået en oplevelse for livet. Tusind tak!

    FORÆLDER · 2023-2024
  • Tusind tak for et fantastisk godt år med fordybelse i musik, klassisk efterskoledannelse og fællesskab. Turen til Jerez var fuldstændig forrygende og den bedste tur, han nogensinde har været på. Han fremhæver også koret som noget af det bedste ved året. Tusind tak for alt det, I gør.

    FORÆLDER · 2023-2024
  • vi sendte en dreng op til jer som var nysgerrig på at lære mere og kunne mere på sine instrumenter. Han har virkelig udviklet sig igennem året hos jer, og det har været en fornøjelse at følge at hans kunnen både på klaver og guitar - så meget dygtigere han er blevet og hvor motiveret han er for at spille og blive bedre. Han har virkelig en stor glæde ved at spille. Så har han lært at spille sammen med andre, blive udfordret på andre musikområder end det han selv lytter til, lave lys og lyd, optræder for andre og han har nydt det hele. Det har vi tydeligt kunne mærke og se. Fællesskabet har betydet meget, og det at møde andre unge som ikke ligner en selv har også været godt i forhold til at være rummelig, social men også at kunne sige fra på en ordentlig måde. For vores søn har det været godt at være i 10. projektklasse og få den arbejdsform mere ind under huden. Jeg har en fornemmelse af at det er gået godt;-) Det er tydeligt at han på alle måder har udviklet sig socialt, fagligt, musikalsk og fået rigtig gode venskaber med sig videre. Han har nydt alle oplevelserne hvad enten det har været koncerterne, rejsen til Jerez - bliv ved med det for det har givet så meget, weekenderne på skolen og alle de mange andre arrangementer hos jer. men også hverdagen med køkkentjans, rengøring osv, har modnet ham. Jeg er meget taknemlig for det år han har haft hos jer for det har i den grad været den helt rigtige efterskole for ham - det kan ikke gøres bedre :-) I har en dygtig lærer- og medarbejderstab på alle niveauer som favner og udfordrer dem og som man kan mærke vil eleverne. Så kan jeg som forældre ikke forlænge mere. Kommunikationen fra ledelsen har været god og passende - jeg har følt mig godt orienteret hele vejen igennem og tryg ved at mit barn har haft sin dagligdag hos jer. Vores dreng har fået så mange gode ting med i rygsækken og er så klar til næste kapitel pga. af jer. Vil til hver en tid anbefale andre musikelskende unge mennesker et efterskoleophold hos jer.

    FORÆLDER · 2023-2024
  • Vi valgte Klejtrup Efterskole, fordi vi allerede ved første besøg kunne mærke en helt særlig varme og rummelighed. Vores søn havde ikke altid følt at han passede ind i folkeskolen, og vi håbede, han ville finde et sted, hvor det var en styrke at være sig selv – også når man kommer fra en lidt anderledes familiekonstellation.

    I dag kan vi med hånden på hjertet sige, at det var den bedste beslutning, vi kunne have taget. Fra første dag blev han mødt med åbenhed, accept og et fællesskab, hvor han virkelig følte, at han hørte til. Det har været en gave at se ham vokse i troen på sig selv og finde sin plads.

    Vi er dybt taknemmelige for de fantastiske lærere, den dygtige ledelse og den særlige kultur, der præger skolen. Klejtrup Efterskole er meget mere end en skole – det er et sted, hvor unge mennesker bliver set, mødt og værdsat for dem, de er.

    Vores varmeste og mest helhjertede anbefalinger.

    FORÆLDER · 2025-2026
  • Vi vil gerne sige ledelse og personale på KME tusinde tak for et uforglemmeligt skoleår for vores søn. Vi takker for de mange musikoplevelser han og vi har fået - hver og én vil vi huske og mærke, når tanken falder på KME. Det har været meget trygt at have vores søn hos jer. I har alle været utroligt ordentlige gennem hele året og på bedste vis skabt rammen for fantastiske oplevelser for de unge, og for os som forældre. Vi har oplevet at alle beslutninger er truffet med respekt for fællesskabet og under hensyntagen til den enkelte. Vi har en oplevelse af høj faglig og medmenneskelig kompetance i hele personalegruppen på KME og vi har set den afsmittende effekt. Det har vi virkelig sat pris på. Vi ved at det har været livsændrende for vores dreng at være hos jer. Han har elsket sit ophold og sine kammerater, og vi er jer virkelig taknemmelige. Vi har rost jer til skyerne hele året hver eneste gang, vi har haft lejlighed til det. Det vil vi fortsætte med fremover, for hold nu op hvor er I dygtige til det I laver. Tak for jer!

    FORÆLDER · 2023-2024
  • Vores datter har gået på Klejtrup Musikefterskole i 9. klasse. Klejtrup Musikefterskole (KME) er efter vores mening en fremragende efterskole med et særligt dygtigt og kompetent medarbejderteam og et højt fagligt og musikfagligt niveau. På KME bliver eleverne fra første færd mødt med varme, indlevelse og tillid ledsaget af en sund forventning om, at de engagerer sig og udviser ordentlighed overfor såvel skolen og de ansatte som hinanden: Ingen må gå alene. Husk, at I hver især har et medansvar for, at den anden lykkes, som det lyder fra forstanderen i velkomsttalen. På KME er det tydeligt, at arbejdet med de unge for hver enkelt medarbejder er en hjertesag, og at fællesskabet og elevernes trivsel altid kommer først. Her nøjes man ikke med at tale om, at vejen til dannelse og høj faglighed opnås bedst gennem trivsel. Her laver man skole derefter. På KME giver alle ansatte virkelig noget af sig selv. De er oprigtigt interesserede i de unge og i at være sammen med dem og lære dem at kende. Det mærker de unge, og det vokser de ved. På KME laver man duelige unge mennesker med styrket selvværd, styrket fagfaglighed og musikfaglighed samt stærke medmenneskelige egenskaber. På KME får de unge lov at være, som de i virkeligheden er, eller som de allerede var på vej til at blive, altid med musikken i midten. På KME er de ligeglade med, hvad det ligner, det'r kun vigtigt, hvad det er (Guldimund). Mange, mange, mange tak.

    FORÆLDER · 2023-2024