Klejtrup Musikefterskole
Klejtrup Musikefterskole

Navn: Dagmar
Instrument: Guitar
Fra: Mors

Åbne arme og plads til alle!

For andet år i træk har vi dejligt besøg fra Karby på Mors her på Klejtrup Musikefterskole. Dagmar, der lige nu er elev på skolens 21. årgang er nummer to i søskendeflokken, der har fundet vej til Musikbakken 2 i Klejtrup. ”For nogle år siden begyndte jeg at komme på forskellige ø-lejre hvor der blev spillet og sunget en masse. Her mødte vi flere mennesker, der havde gået på KME, og som talte rigtig varmt om stedet. Vi tog herned og både min søster og jeg faldt for stemningen og menneskene på skolen. Jeg har ikke spillet så meget musik før, kun lidt på den guitar som jeg fik for et par år siden. Der var ikke rigtig mulighed for undervisning i nærheden af hvor jeg boede, så det blev mest til lidt småøvning derhjemme. Inden jeg startede gjorde jeg mig mange tanker om, om jeg nu kunne følge med og ville kunne gå her. Men her er virkelig plads til alle, og jeg synes det er super rart, at der er plads til alle niveauer på skolen. Lærerne er rigtigt gode til at finde frem til lige der, hvor du er musikalsk. Jeg har ikke spillet så meget før, så jeg ser mere KME som en god måde at komme i gang på og frem for alt elsker jeg at være her sammen med de mange skønne mennesker. Og så er det bare helt fantastisk, at der altid sidder nogen i krogene og spiller og synger. Her er virkelig rum til alle typer og musikalske niveauer.

facebook youtube youtube youtube
© 2017 Klejtrup Musikefterskole
Webdesign by BUCHS