DR BIGBAND 

”DR Big Band & Mathias Heise – A Love Supreme” på Klejtrup Musikefterskole
Tirsdag den 3. marts 2026 kl. 20:00 i Koncertsalen
Billetpris u nummererede siddeplads 200,00 kr. 
Billetter købes via https://place2book.com/da/sw2/sales/qwm3hqfl2z

Vi er meget glade og stolte over dette nye samarbejde med DRs Bigband. Eleverne på årgang 25/26 skal selvfølgelig ind og se og høre koncerten. Har I som nuværende forældre, eller skolekredsmedlemmer i øvrigt, lyst til at komme med, så benyt rabatkoden nedenfor når du bestiller din billet og få denn enestående mulighed for bare 100 kr. 
"Fuldstændig fantastisk," skrev Politiken og gav seks hjerter, da jazzfænomenet Mathias Heise og DR Big Band i 2025 fortolkede Coltranes legendariske ’A Love Supreme’.
Denne aften på Klejtrup Musikefterskole fejrer vi udgivelsen af Heise og DR Big Bands nye album – og du kan være med!

”Mirakuløs”, ”fantastisk” og ”næsten for god til at være sand.” Politiken har flere gang overøst den 32-årige mundharpestjerne Mathias Heise med ros og hjerter, når han har optrådt med DR Big Band i DR Koncerthuset. 

Kemien mellem 32-årige Heise og DR Big Band har været stærk fra starten. Som barn og ung fik Heise undervisning af bandets musikere, og som voksen har han både som solist og arrangør været i nærkontakt med bandet; senest med en overbevisende fælles hyldest til jazzlegenden John Coltrane i 2025.  Denne aften fejrer vi udgivelsen af et nyt album, hvor Heise og DR Big Band sammen fortolker Coltranes legendariske A Love Supreme fra 1965, og samtidig fejrer vi, at Coltrane ville være fyldt 100 år i år. Glæd dig til en release-koncert fuld af vellyd, dybe jazzrødder og nye ’takes’ på Coltranes enestående musikalske verden – med sprøde mundharpetoner og flot bigband-orkestrering af Mathias Heise selv. 

 

 

DR Bigband med Mathias Heise på Klejtrup Musikefterskole