Trommer og efterskoleelev

SDS

Den gode musiker er et rytmisk menneske

Pilskæve rytmer, polyrytmik og funky dansetrin. Kæmpe trommebatterier, cool stikteknik og ømme, røde hænder. Dét er SDS, og du vil kunne lide det!

I SDS præsenterer vi eleverne for en spraglet flok stilarter fra fjerne kyster. Du får styrket din rytmiske sans, imens du kastes ud i bl.a. SAMBA fra Brasilien, GAGA fra Vestafrika eller SALSA fra Cuba. Til SDS er der også rig lejlighed til at bevæge dig og få sved på panden, hvis det var noget...?

GANG I KROPPEN OG SLAGTEKNIK

Faget indeholder en lang række rytmiske grundelementer, der på sigt gør eleverne til bedre musikere. Holdet arbejdet bl.a. med ”brugspercussion” - dvs. basale teknikker og kendskab til stilarter, rytmenoder, pulsfornemmelse og det ‘at blive bedre til at lytte og spille sammen’.

SDS er desuden et fysisk fag med fokus på kropslig koordination og fysisk udfoldelse som naturligt optræder i musikkens verden. SDS indgår således også som en del af pensum for 9.klassernes idrætsopgivelser.

Der er undervisning i SDS 2 lektioner om ugen.

 

Efterskoleelev med trommer til rytmisk dans og musik